Sød grød med æblekompot

Sød grød med æblekompot og solsikke-mandelsmør er en skøn og mættende måde at starte dagen på. Du kan sagtens lave både æblekompot og solsikke-mandelsmør dage før, du skal spise det.

Sød grød er baseret på en havregrød med chiafrø, toppet med sødmefyldt æblekompot og en cremet solsikke-mandelsmør som giver det ekstra pift til din morgenmad.


Opskrift til

Ingredienser

Æblegrød
600 g æbler / ca. 5 stk
½ dl vand
Saften fra ½ lille øko citron
3 spsk. rørsukker
1 tsk. vaniljesukker

Solsikke-mandelsmør
120 g mandler
50 g Finax Økologiske solsikkekerner
½ tsk. havsalt
1 tsk. rørsukker
1 tsk. kanel (strøget)
1 nip kardemomme

Grød
1 dl Finax grovvalsede havregryn
1 tsk. Finax Økologiske Chiafrø
1 dl mælk
1 dl vand
1 nip havsalt

Øvrig topping
Skyr
Evt. pynt med ekstra nødder/kerner (ristede) samt frisk æble

Vurder denne opskrift


| af Sød grød med æblekompot: 4 ud af 5 baseret på 1 anmeldelse

Del

Print

Fremgangsmåde

Æblekompot

  1. Skræl æblerne og skær dem i tern af 2×2 cm
  2. Kom æbletern i en gryde sammen med vand, citronsaft, rørsukker og vaniljesukker
  3. Kog kompotten på middel-høj varme, indtil æblerne er møre, men stadig har bid.
  4. Mos en smule i kompotten med en ske, og kom den på et skoldet glas.
  5. Glasset opbevares i køleskabet.

Solsikke-mandelsmør

  1. Varm ovnen op til 150 grader.
  2. Kom mandler og solsikkekerner på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem i ovnen i ca. 15 minutter, til de er gyldne.
  3. Vej 20 g mandler/solsikkekerner af, hak dem groft og læg dem til side i en lille skål
  4. Kom de resterende nødder/kerner i en kraftig fodprocessor (eller minihakker) sammen med de resterende ingredienser og blend indtil massen er blød, cremet og blank. Det tager ca. 10-15 minutter. Skrab siderne af maskinen løbende, så hele massen bliver cremet.
  5. Kom solsikke-mandelsmøren på et skoldet glas og opbevar det uden for køl.

Grød

  1. Kom alle grødens ingredienser i en gryde, og kog den på middel-høj varme.
  2. Når grøden begynder at koge, skrues ned på lav varme. Kog grøden under hyppig omrøring indtil den er cremet.

Top grøden med æblekompot, solsikke-mandelsmør, skyr og evt. lidt frisk æble og ristede solsikkekerner.

Udviklet i samarbejde med Grødgrisen

Finax skifter navn til Valsemøllen
Se historien her
+

Elsker du også en god start på dagen?

Få et hæfte fyldt med masser af lækre opskrifter på Grød & Brød med masser af fuldkorn, frø og kerner, så du kan give dig selv og din familien en god start på dagen.

Udover inspirationshæftet er du også sikret løbende bageopskrifter, bagetips og masser af bageglæde.

Udfyld denne formular, og inspirationen er på vej til dig.