Rabarberkage med marcipan

Rabarber er perfekt til kager og denne rabarberkage er ingen undtagelse.

Ditte Julie har lavet denne lækre kage med rabarber og marcipan – perfekt til en hyggestund med familie eller venner. Bagt på Finax Kage Hvedemel, der giver en lækker og saftig kage.


Opskrift til ca. 6 personer

Køkkentid
30 min.

Ventetid
30-35 min.

Ingredienser

Kage
1 vaniljestang
150 g lyst rørsukker
100 g rå marcipan
150 g blødt smør
3 store æg
100 g Finax Kage Hvedemel

Rabarberlåg
3-4 rabarber
25 g lyst rørsukker
1 spsk. kartoffelmel

Vurder denne opskrift


Del

Print

Fremgangsmåde

    1. Flæk vaniljestangen på den lange led, og skrab nænsomt vaniljekornene ud med en lille kniv. Mas kornene sammen med en smule af sukkeret.
    2. Pisk vaniljesukker, sukker, marcipan og smør sammen. Ingen klumper.
    3. Tilsæt æggene, ét ad gangen.
    4. Tilsæt Finax kage hvedemel og vend det hele forsigtigt sammen.
    5. Kom dejen op i en springform (20 cm i diameter).
    6. Rabarberlåg: Skær rabarberne i stave af ca. 6 cm og del den lille rabarberstav på langs. Kom dem op i en skål sammen med 25 g lyst rørsukker og kartoffelmel. Vend det sammen og læg rabarberne på kagen i et smukt mønster.
    7. Bag kagen ved 200°C (180°C varmluft) i 30-35 minutter.
    8. Lad den køle helt ned.

Udviklet af  Ditte Julie – passioneret kagenørd, kagebogsforfatter, kageskribent og fuldtidsblogger.

Finax skifter navn til Valsemøllen
Se historien her