Pitabrøds”pizza”

Nemme pitabrødspizzaer med hjemmesyltede rødløg og hummus rørt på 2 minutter. Det er lækker og ultra nem aftensmad!


Opskrift til 4 stk.

Køkkentid
20 min.

Ingredienser

Syltede rødløg
2 rødløg
½ dl æblecidereddike
½ dl vand
1 tsk. salt
4 spsk. sukker
1 tsk. sorte peberkorn

Hummus
1 ps. Valsemøllen Green Life Øko Linsehummus (100 g)
ca. 2 dl koldt vand
½ dl olie

Andet 
4 pitabrød
½ agurk
65 g frisk rucola
75 g blød feta
2-4 spsk. pinjekerner

Vurder denne opskrift


Del

Print

Fremgangsmåde

Syltede rødløg

  1. Pil rødløgene, skær dem i tynde skiver og kom dem i et rent sylteglas.
  2. Hæld æblecidereddike og vand i en gryde, og tilsæt salt, sukker og peber. Giv det et kort opkog.
  3. Hæld lagen over løgene, kom låg på og sæt glasset på køl. De syltede rødløg kan holde i ca. 14 dage på køl.

Hummus

  1. Kom hummusblandingen i en skål, og tilsæt koldt vand og olie.
  2. Rør blandingen godt sammen. Tilsæt evt. mere vand, til du opnår den ønskede konsistens.

Andet

  1. Skær agurken ud i små tern og skyld rucola.
  2. Rist pinjekernerne på enpande ved middel varme til de har taget farve.
  3. Rist pitabrødene, til de er gyldne og sprøde.
  4. Smør hvert pitabrød med hummus, og top med agurketern, rucola, feta og ristede pinjekerner.
  5. Drys med salt og peber inden servering.

Udvilket af Ditte Ingemann, bachelor i ernæring og sundhed, madskribent og kogebogsforfatter.

Finax skifter navn til Valsemøllen
Se historien her
+