Pæretærte med mandelfrangipane

Pæretærte med en klassisk mørdejsbund, syrlige pærer og mandelfrangipane som er en mandelcreme - hvem kan modstå det? Server en skøn pæretærte med creme fraiche, vanijleflødeis eller flødesum til eftermiddagskaffen eller til dessert.

Efterårets mange pærer skal uden tvivl bruges i kage – og denne pæretærte er et godt bud, hvor de syrlige pærer kommer til sin ret. I kombination med mandelfrangipane og mørdej, har du en skøn tærte der sagtens kan laves dagen før servering. Velbekomme.


Opskrift til 6-8 personer

Køkkentid
45 min.

Ventetid
1 t.

Ingredienser

Mørdej
1 vaniljestang
60 g flormelis
150 g Finax Kage Hvedemel
75 g blødt smør
2 past. æggeblommer

Mandelfrangipane
80 g blødt smør
80 g lyst rørsukker
80 g mandler, blendet til mel
1 stort æg
1 nip salt

I øvrigt
3 pærer

Vurder denne opskrift


| af Pæretærte med mandelfrangipane: 5 ud af 5 baseret på 1 anmeldelse

Del

Print

Fremgangsmåde

Mørdej

  1. Flæk vaniljestangen på den lange led og skrab nænsomt kornene ud med en kniv, og mas dem sammen med lidt af flormelissen.
  2. Kom flormelis, vaniljesukker og mel op i en stor skål, og smuldre smørret heri mellem hænderne til det ligner revet ost.
  3. Ælt æggeblommerne ned i dejen. Stop med at ælte, når dejen er glat og hænger sammen.
  4. Læg dejen i en pose og på køl i 30 minutter.

Mandelfrangipane

  1. Ælt smør, sukker og mandelmel (mandler som selv er blendet til mel) sammen.
  2. Tilsæt ægget og salt, og ælt det godt sammen.
  3. Rul tærtedejen ud i ca. 2-3 mm tykkelse og kom mørdejen i formen (her er der brugt en stor tærtering 20 cm diameter).
  4. Fyld mandelfrangipane i den ubagte tærte.
  5. Halver pærerne og fjern stilk og kernehus. Skær dem i tynde skriver og placer dem i samlet halve på tærten (se billede nedenfor).
  6. Bag tærten ved 210°C (190°C varmluft) i 20-25 minutter.
  7. Lad den køle af og server den lækre pæretærte lun eller kold med creme fraiche, vaniljeflødeis eller flødeskum.

Udviklet af  Ditte Julie – passioneret kagenørd, kagebogsforfatter, kageskribent og fuldtidsblogger.

 

Finax skifter navn til Valsemøllen
Se historien her