Manitobagrydebrød med gulerodshummus

Manitobagrydebrød serveret med gulerodshummus kan være lækkert tilbehør til aftensmaden.

Det smagfulde manotibagrydebrød er perfekt at servere sammen med en cremet gulerodshummus.


Opskrift til 1 brød

Køkkentid
20 min.

Ventetid
1 dag og 1 t.

Ingredienser

Manitobagrydebrød
10 g gær
1 spsk. flagesalt
1 spsk. ahornsirup
5 dl koldt vand
400 g FInax Økologisk Manitoba hvedemel
100 g FInax Økologisk Tipo 00

Hummus
1 ps. Valsemøllen Green Life økologisk Linsehummus
200 g gulerødder, i tern
1 dl vand til kogning
1 citron, saften heraf
1 spsk. tahin
1 håndfuld citronmelisse
salt og peber

Vurder denne opskrift


| af Manitobagrydebrød med gulerodshummus: 5 ud af 5 baseret på 1 anmeldelse

Del

Print

Fremgangsmåde

Brød

  1. Smuldr gæren ned i en skål.
  2. Tilsæt vand, salt og ahornsirup og rør indtil gæren er opløst.
  3. Tilsæt melet lidt ad gangen, dejen skal ikke æltes og konsistensen på dejen skal være som en tyk grød.
  4. Dæk skålen til med husholdningsfilm og til den til hævning i køleskabet i min. 12 timer, men gerne mere.
  5. Sæt en støbejernsgryde i ovnen og tænd ovnen på 250 grader.
  6. Lad ovn og gryde blive helt gennemvarm.
  7. Kom 1 spsk. mel i bunden af gryden og hæld dejen over i gryden.
  8. Kom låg på gryden og bag brødet i 30 minutter.
  9. Tag låget af gryden og skru temperaturen ned 225 grader og bag brødet i yderligere 20 minutter.
  10. Vip det nybagte brød ud af gryden over på en bagerist og lad det afkøle min. 1 time før du skærer i det. Ellers vil det virke klægt og ubagt inden i.

Hummus

  1. Kog gulerødderne møre i en gryde med vand, ca. 20 min.
  2. Hæld vandet fra, men gem 1 dl.
  3. Kom alle ingredienser, inkl. det gemte kogevand i en foodprocessor og blend det til en jævn og cremet konsistens.
  4. Smag til med salt og peber.

Skær brødet i skiver og server hummus til og pynt evt. med gulerodsstrimler og frisk citronmelisse.

Udviklet i samarbejde med madblogger Maria Engberg – Vanløse Blues.

Finax skifter navn til Valsemøllen
Se historien her