Koldhævede bløde boller

Findes der noget bedre end friskbagte boller med et godt lag smør og klat marmelade på? Prøv denne skønne opskrift, og få de lækreste bløde og smagfulde boller. Lav dejen om aftenen og bag bollerne til morgenmaden næste dag.

Cathrine Brandt, der er passioneret bagenørd, har udviklet denne fantastiske opskrift på koldhævede bløde gærboller. Bollerne er meget børnevenlige og nemme for både små og store børn at spise og tygge. Bollerne holder sig lækre et i et par dage, og de fungerer perfekt i børnenes madpakke.


Opskrift til 15-20 boller

Køkkentid
25 min.

Ventetid
1 døgn

Ingredienser

25 g Finax Øko Hørfrø
25 g Finax Øko Solsikkekerner
25 g Finax Øko Sesamfrø
15 g Finax Øko Hampefrø
75 g vand – til at iblødsætte kernerne i
2,5 dl vand
1 dl surmælksprodukt – du kan bruge yoghurt, skyr, acido, ymer osv.
6 g gær
20 g sukker
2 æg (1 til dejen + 1 til pensling)
400 g Finax Øko stenformalet hvedemel
150 g Finax Øko Manitobamel
10 g salt
35 g blødt smør

Vurder denne opskrift


Del

Print

Fremgangsmåde

  1. Kom kerner og frø i en skål og tilsæt 75 g vand. Lad det trække minimum 30 minutter eller gerne natten over.
  2. Kom vand, surmælksprodukt, gær og sukker i en skål og rør det sammen til gæren er opløst.
  3. Slå ægget ud i skålen og rør det sammen med gærblandingen.
  4. Tilsæt de udblødte kerner, mel og salt. Ælt dejen til den er glat og sammenhængende.
  5. Tilsæt det bløde smør og ælt det ind i dejen.
  6. Kom dejen i en skål og lad den hvile tildækket i 30 minutter ved stuetemperatur, inden den sættes i køleskabet i 8-16 timer.
  7. Dagen efter tændes ovnen på 220°C (varmluft 200°C).
  8. Vend dejen ud på et let meldrysset bord. Del dejen i 15-20 stykker og form dem til boller. Kom bollerne på bageplader beklædt med bagepapir.
  9. Lad bollerne hvile ved stuetemperatur i 60 minutter tildækket med husholdningsfilm og et viskestykke.
  10. Bag bollerne én plade af gangen i 10-12 minutter til de er let gyldne.

Tip: Hvis du gerne vil gøre arbejdsprocessen lidt kortere og nemmere, så kan du forme bollerne med to spiseskeer. Fugt skeerne i vand og tag en portion dej svarende til en bolle fra med skeerne og placer dem på en bageplade. Så får du ikke kuglerunde boller, men de smager heldigvis lige så godt. Du kan også forkorte hævningen, inden at du bager bollerne, til 20 minutter. Bollerne sprækker, men det forringer ikke smagen.

Udviklet i samarbejde med dygtige Cathrine Brandt – bagenørd og professionsbachelor i ernæring og sundhed

Finax skifter navn til Valsemøllen
Se historien her
+

Elsker du også en god start på dagen?

Få et hæfte fyldt med masser af lækre opskrifter på Grød & Brød med masser af fuldkorn, frø og kerner, så du kan give dig selv og din familien en god start på dagen.

Udover inspirationshæftet er du også sikret løbende bageopskrifter, bagetips og masser af bageglæde.

Udfyld denne formular, og inspirationen er på vej til dig.