Kartoffelpizza med rosmarin og mascarpone

Kartoffelpizzaer med rosmarin og mascarpone vil begejstre alle både store og små. De hvide pizzaer er lavet med den klassiske italienske hvedemel tipo 00 og tilsat stenformalet hvedemel for at give lidt struktur og smag.

Lav lækre kartoffelpizzaerne som minipizzaer, den ultimative aftenmads, men de kan fx også bruges på brunchbordet. Hvis du ikke får spist dem alle, er de også perfekte kolde på madpakken!


Opskrift til ca. 10 små pizzaer

Køkkentid
25 min.

Ventetid
12 t.

Ingredienser

Pizzadej
50 g surdej (aktiv og klar til bagning)
1 lille kugle gær (5-10 g)
2 dl vand
1 tsk. rørsukker
100 g Valsemøllen Stenformalet Økologisk Hvedemel
220 g Valsemøllen Økologisk Tipo 00 Hvedemel
1 spsk. groft salt
1 spsk. olivenolie

Fyld
130 g mascarpone
2 spsk. frisk rosmarin
½ tsk. flagesalt
1 stor kartoffel
100 g champignon
1 glas artiskokhjerter i olie
1 ½ klump frisk mozzarella
Frisk rosmarin

Balsamico-glaze
1 dl balsamicoolie
1 lille spsk honning
1 nip flagesalt

Vurder denne opskrift


Del

Print

Fremgangsmåde

Pizzadej

  1. Kom gær, surdej, vand og rørsukker i en røreskål til en røremaskine, og rør til gæren er opløst.
  2. Tilsæt halvdelen af melet, og rør indtil der ingen klumper er.
  3. Tilsæt resten af melet sammen med olivenolie og salt, og rør til dejen er lind uden klumper.
  4. Ælt dejen i ca. 10-15 minutter. Først på lav hastighed i et par minutter og herefter på høj hastighed.
  5. Dejen er æltet færdig, når den er smidig, glat, slipper skålens kanter og kan bestå glutentesten. Glutentesten består i, at du skyller dine hænder med vand, tager et stykke dej mellem to fingre og strækker den. Kan dejen strækkes papirtyndt ud er den rørt færdig, hvis ikke, rør lidt længere, og lav testen igen.
  6. Lad dejen hæve i køleskabet natten over med et fugtigt klæde over (til dobbelt størrelse). Gerne op til 20 timer, men 10-12 timer kan også gøre det.
  7. Om morgenen tages dejen ud af køleskabet, og skæres i 10 lige store stykker.
  8. Spænd hver klump dej op ved at folde dejen ind under sig selv (som ved fødselsdagsboller). Overfladen skal være glat, fin og rund. Lad de små boller hvile i en times tid på køkkenbordet.
  9. Imens tændes ovnen på 250 grader varmluft. Lad 2 bageplader stå inde i ovnen og blive varme. Forbered fyldet, imens ovnen bliver klar.

Fyld

  1. Hak rosmarin og rør sammen med mascarpone og flagesalt.
  2. Skyld kartofler og champignoner, og skær dem i helt tynde skiver.
  3. Placer artiskokhjerterne i en sigte, og lad dem dryppe af.

Balsamico glace

  1. Imens pizzaerne er i ovnen, laves balsamico-glaze.
  2. Varm balsamico olie, salt og honning op på en pande til det koger. Skru ned på lav varme, og lad den simre indtil massen tykner. Det tager ca. 10 minutter. Hæld i en lille kande og nyd ovenpå pizzaen.

Pizza

  1. Træk forsigtigt hver dej-klump tynd med hænderne. Brug evt. knytnæven, og vær opmærksom på at gøre det hurtigt og effektivt, så dejen ikke går i stykker.
  2. Kom dem over på et stykke bagepapir, og fordel fyldet. Lad 1-2 cm af pizzaens kant være tomme for fyld, så kanten kan hæve op og blive sprød. Start med et tyndt lag mascarpone, skiver af champignon og kartoffel, samt artiskokhjerter. Riv små stykker af mozzarella osten, og fordel osten med godt mellemrum mellem hver lille klump.
  3. Tag de varme bageplader ud af ovnen, og hiv bagepapir med pizzaerne over på hver sin plade.
  4. Bag pizzaerne øverst og nederst i ovnen i ca. 7-10 min. Byt evt. plads halvvejs, hvis din ovn ikke bager jævnt.
  5. Lad dine pizzaer køle af på en bagerist i et øjeblik, og nyd dem med balsamico-glaze.

Udviklet i samarbejde med Grødgrisen.

Finax skifter navn til Valsemøllen
Se historien her
+