Kardemommesnurrer

Lækre snurrer der spreder hygge i ethvert hjem. Vil du glæde dem du har kær med søde smørbagte kardemommesnurrer? Snurrerne har den skønneste og milde, aromatiske smag, som kun kardemomme kan byde på.

Cathrine Brandt, vores passioneret bagenørd, har udviklet den bedste opskrift på smørbagte kardemommesnurrer. Brug kardemomme kerner, og knus dem i en morter, det giver dine snurrer en helt fantastisk smag.


Opskrift til 12-14 stk.

Køkkentid
40 min.

Ventetid
1 t 55 min

Ingredienser

Bløddej
200 g kold mælk
25 g gær
50 g sukker
1 æg
400 g Finax økologiske Tipo 00 mel
100 g Finax økologiske stenformalet hvedemel
12 g kardemomme (9 g skal i dejen – 3 g skal drysses over til sidst)
4 g salt
75 g smør
1 æg til pensling

Remonce
80 g blødt smør
100 g rørsukker
30 g brun farin

Sukkerlage*
75 g kogende vand
50 g sukker
1/4 vaniljestang (kan udelades)

Kardemommesukker
50 g rørsukker
3 g knust kardemomme eller 1 tsk. stødt kardemomme

Vurder denne opskrift


| af Kardemommesnurrer: 5 ud af 5 baseret på 1 anmeldelse

Del

Print

Fremgangsmåde

  1. Kom mælk, gær og sukker i en skål og rør det sammen.
  2. Kom ægget i blandingen og rør det ud.
  3. Tilsæt mel, kardemomme, salt og ælt dejen til den er glat og skinnende og ikke hænger ved bordet.
  4. Tilsæt det bløde smør og ælt det i dejen. Lad dejen hæve tildækket i en skål eller på bordet.
  5. Kom husholdningsfilm og et viskestykke over, mens dejen hæver i 60 minutter ved stuetemperatur.
  6. Lav remoncen i mens dejen hæver. Rør sukker, brun farin og blødt smør sammen. Det gøres nemmest med en dejskraber.
  7. Vend dejen ud på et let meldrysset bord. Rul den ud til et rektangel på 30 x 50 cm. Smør dejen med remonce over det hele. Fold en 1/3 af dejen ind mod midten. Fold den anden 1/3 ind over dejen, så du nu har tre lag dej. Rul dejen ud til et rektangel på ca. 20 x 40 cm.
  8. Skær dejen i stimler på ca. 1-1,5 cm. Sno hver strimmel til en snurrer som vist i videoen. Vær forsigtig med ikke at stamme dejen for meget, da den så sprækker under efterhævningen.
  9. Kom snurrerne på en bageplade beklædt med bagepapir. Dæk den med husholdningsfilm og et klæde og lad dem efterhæve i 45 minutter ved stuetemperatur.
  10. Pensl snurrerne med et sammenpisket æg. Bag dem ved 230°C (varmluft 200°C) grader over/under varme i 8-10 minutter.
  11. Kog sukkerlagen* sammen, mens snurrerne bager. Kom sukker og vand i en gryde og kog det op. Sluk for blusset. Pensl de færdigbagte kardemommesnurrer med sukkerlage lige når de tages ud af ovnen og drys med kardemommesukker.
  12. Lad afkøle på en rist og nyd.
    *Sukkerlagen kan du udelade, hvis du ønsker. Sukkerlagen giver en flot og skinnende finish og holder kardemommesnurrerne bløde og saftige.

 

Udviklet af dygtige Cathrine Brandt –  Bagenørd og professionsbachelor i ernæring og sundhed

Finax skifter navn til Valsemøllen
Se historien her
+

Elsker du også en god start på dagen?

Få et hæfte fyldt med masser af lækre opskrifter på Grød & Brød med masser af fuldkorn, frø og kerner, så du kan give dig selv og din familien en god start på dagen.

Udover inspirationshæftet er du også sikret løbende bageopskrifter, bagetips og masser af bageglæde.

Udfyld denne formular, og inspirationen er på vej til dig.