Julesmåkager!

Julen er højsæsonen for småkager, og vi har samlet alle de lækre opskrifter. Der er alt fra sprøde, traditionelle vaniljekranse og klassiske peberkagemænd til chia småkager og småkager med ingefær og pistaciekaramel. Vælg dine foretrukne opskrifter, og lav en liste over, hvad du skal handle ind til årets julebag. Tag gerne en hel dag eller en weekend ud af kalenderen! Du er garanteret stemningsfulde stunder, hvor dit køkken kommer til at ose af hygge og velsmag.

Mange har en favorit, men vi mener nu ikke, at man skal nøjes. De er også perfekte som værtindegaver, hvis man har lavet for mange. Pak dem pænt ind i en lille pose med sløjfe og forær din værtinde en personlig og smagfuld gave.

Læs mere

Sjove stunder med nemme julesmåkager

Det skal både være sjovt og nemt at bage, alle skal kunne være med. Vores udvalg af julesmåkager opskrifter giver dig simple vejledninger, der alle er super lette at følge. De gør det også let for dig og børnene at kombinere jul og humor. Lad f.eks. dine børn sætte fantasien fri med peberkagefigurerne, der skal pyntes med glasur, og når der skal laves små søde ansigter på småkagerne med appelsin og kanel. Kombiner gerne dine dage med julebag med andre hyggelige juleaktiviteter. Så kan I nyde de nybagte småkager, mens i fletter julehjerter, laver juledekorationer og pynter juletræet. I kan skabe lige de juletraditioner, der passer til jer!

Husk, at flere af opskrifterne foreskriver, at dejen skal ligge på køl i et par timer eller natten over. Det gør den lettere at arbejde med. Derfor kan du med fordel forberede kagedejen aftenen før, at I skal bage og hygge.

Find din perfekte opskrift på julesmåkager

Hvad er den perfekte opskrift egentligt? Vi vægter dansk mel rigtig højt i vores produktion. Vi mener, at det giver dig et langt bedre resultat og en meget mere autentisk smag. Finax Kage Hvedemel, som vi anbefaler til dit julebag, er et 100 % dansk produkt – dyrket, høstet og malet i Danmark. Med et lavere glutenindhold, lavt proteinindhold og god stivelseskvalitet er dette produkt perfekt til at bage julekager med det rette knæk!

Den perfekte juleopskrift skal også være efter din eller børnenes smag. De glutenfri klejner er små bidder af himlen og oplagte til dig, der er til det sprøde frem for det søde. De lækre smørbagte julecookies med tranebær og kokos er lige noget for dig, der elsker at mikse det søde med det sure. Brunkage klassikeren er vinderen i de fleste hjem. Lav dem med eller uden mandler alt efter din smag! Der er mange muligheder, så hvad venter du på? Gå på opdagelse i vores inspirerende udvalg af opskrifter, og find din perfekte juleopskrift.

Men husk nu, hvad der er vigtigst af alt i den søde juletid. Nemlig, at du med dit julebag danner rammer for dejlige og nostalgiske øjeblikke, som du ønsker at genskabe og opleve igen jul efter jul.

+

Elsker du også at bage til julen?

Få et hæfte fyldt med masser af inspiration til julens bagværk, lige fra vaniljekranse og specier til brunkager og andre lækre småkager.

Udover inspirationshæftet er du også sikret løbende bageopskrifter, bagetips og masser af bageglæde.

Udfyld denne formular, og inspirationen er på vej til dig.