Fladbrød med honningbagte gulerødder og hummus

Hjemmebagte fladbrød er et super nem og lækker aftensmåltid. Server de lune fladbrød med ovnbagte gulerødder der er glaseret i honning med en spicy chilihummus.


Opskrift til 4 personer

Køkkentid
30 min.

Ventetid
1 t. og 40 min.

Ingredienser

Fladbrød
500 g stenformalet hvedemel
25 g gær
3,5 dl vand
1 tsk. sukker
½ tsk. salt

Honningbagte gulerødder
1 kg gulerødder
2 spsk. olivenolie
2 spsk. friskpresset citronsagt
1 spsk. honning
Chiliflager (kan udelades)
Havsalt

Chili-hummus
1 ps hummus Valsemøllen Green Life med chili
ca. 2 dl koldt vand
½ dl olie

I øvrigt
Blandede grønne blade
Sesamfrø

Vurder denne opskrift


Del

Print

Fremgangsmåde

Fladbrød

  1. Opløs gær i vandet. Bland mel, salt og sukker.
  2. Rør melblandingen i vandet lidt ad gangen. Ælt dejen godt igennem.
  3. Lad dejen hæve lunt i 1 time.
  4. Slå dejen ned, del i 8-10 stykker og rul dem tyndt ud på et meldrysset bord.
  5. Steges i 1-2 minutter på hver side på en pande med en anelse olivenolie.

Honningbagte gulerødder

  1. Skyl gulerødderne og del dem i kvarte på langs.
  2. Rør honning ud i olie og citronsaft og vend det med gulerødderne.
  3. Drys med chiliflager og bag dem i en forvarmet ovn på 220°C (varmluft 200°C) i 30-40 minutter.

Chili-hummus

  1. Rør posens indhold ud i vand og olie.
  2. Smør hummus på fladbrødene og fordel salatblade og gulerødder ovenpå. Drys med sesamfrø, der er blevet ristet gyldne på en tør pande.

Udviklet i samarbejde med mad og livstilsblogger Anja Suldrup. 

Finax skifter navn til Valsemøllen
Se historien her
+

Elsker du også en god start på dagen?

Få et hæfte fyldt med masser af lækre opskrifter på Grød & Brød med masser af fuldkorn, frø og kerner, så du kan give dig selv og din familien en god start på dagen.

Udover inspirationshæftet er du også sikret løbende bageopskrifter, bagetips og masser af bageglæde.

Udfyld denne formular, og inspirationen er på vej til dig.