chokolademuffins

Chokolademuffins

Chokolademuffins er altid et hit. Prøv denne opskrift og pynt dem fint med glasur og krymmel.

Du går ikke galt i byen med denne opskrift på lækre og saftige chokolademuffins bagt på Finax Kage Hvedemel. De er sprøde uden på og saftige og lækre i krummen – og fyldt med chokoladestykker.


Opskrift til 15 store muffins

Køkkentid
30 min.

Ventetid
20 min.

Ingredienser

3 æg
400 g sukker
100 g mørk chokolade
200 g smør
300 g Finax Kage Hvedemel
100 g kakao
2 tsk. bagepulver
3 dl mælk
1 tsk. salt
240 g grovhakket chokolade

Del

Print

Fremgangsmåde

  1. Pisk æg og sukker hvidt og skummende.
  2. Smelt 100 g mørk chokolade og smør i en skål over vand, og rør det i blandingen.
  3. Bland mel, kakao og bagepulver sammen, og rør det i.
  4. Rør mælk og salt i, og vend til sidst den grovhakkede chokolade i blandingen.
  5. Fordel dejen i store muffinforme.
  6. Bag dem i en forvarmet ovn ved 200°C (varmluft: 175°C) i 20 minutter.

TIP: Du kan også blande hvid chokolade og tørrede tranebær i dejen for at give dine muffins ekstra tvist.

Finax Kage Hvedemel er lavet af dansk vinterhvede, der har et lavere indhold af gluten end almindelig hvedemel til fx brød. Finax Kage Hvedemel gør dit bagværk ekstra luftigt og saftigt, samt giver dine småkager og tærtebunde det rette knæk. Har du ikke Finax Kage Hvedemel, kan du udskifte med en almindelig hvedemel.