Brombærtærte med crumble

Brombærtærte med mandelcrumble

Overrask familie og venner med den skønneste brombærtærte med mandelcrumble

Ditte Julies har tryllet igen. Her får du den skønneste opskrift på en lækker brombærtærte med en dejlig sprød mandel-smuldredej på toppen, der passer perfekt til de bløde og syrlige bær.


Opskrift til 8 personer

Køkkentid
40 min.

Ventetid
1 t 40 min.

Ingredienser

Mørdej
150 g Finax Stenformalet ØKO Hvedemel eller Finax kage hvedemel
60 g flormelis
75 g blødt smør
2 æggeblommer

Brombærfyld
300 g friske brombær
50 g lyst rørsukker
1 tsk. vaniljesukker
1 spsk. maizena

Mandelcrumble:
75 g mandelmel
100 g Finax Dansk Hvedemel
100 g smør, blødt
75 g rå marcipan

Vurder denne opskrift


Del

Print

Fremgangsmåde

  1. Smuldr hvedemel, flormelis og blødt smør til det minder om brødkrummer.
  2. Saml dejen hurtigt med æggeblommerne. Stop med at ælte, så snart dejen er ensartet.
  3. Kom dejen i en frysepose, tryk den lidt flad, og læg den på køl i mindst 1 time.
  4. Udrul dejen på et let drysset melbord i en 2-3 mm. tykkelse. Kom dejen op i en tærteform (22 cm i diameter).
  5. Fór bunden af tærtedejen med bagepapir og fyld bønner eller linser i. Bag tærten i 10 min ved 210 grader (190 grader varmluft). Lad tærte køle lidt af og fjern bagepapir med bønner eller linser.
  6. Bland friske brombær, rørsukker, vaniljesukker og maizena sammen i en skål og lad det trække imens mørdejen ligger på køl. Mos herefter brombærrene med en gaffel. Hæld brombærfyldet op i den bagte afkølede tærteform.
  7.  Ælt mandelmel, hvedemel, blødt smør og revet rå marcipan godt sammen. Smuldr crumble’en udover brombærfyldet.
  8. Bag tærten færdig ved 200 °C (180 °C varmluft) i ca. 30-35 minutter.

Server gerne tærterne med lidt creme fraiche eller vanilje is.

Udviklet af  Ditte Julie – passioneret kagenørd, kagebogsforfatter, kageskribent og fuldtidsblogger.

+

Elsker du også at bage til julen?

Få et hæfte fyldt med masser af inspiration til julens bagværk, lige fra vaniljekranse og specier til brunkager og andre lækre småkager.

Udover inspirationshæftet er du også sikret løbende bageopskrifter, bagetips og masser af bageglæde.

Udfyld denne formular, og inspirationen er på vej til dig.