Berliner pfannkuchen med syltetøj

Berliner pfannkuchen er en klassiker som mange er vilde med. Den sprøde overflade i kombination med den bløde bolle og syltetøjet er himmelsk!

Skønne berliner med syltetøj er skønt bagværk til eftermiddagshyggen. Forkæld dig selv og dem omkring dig med lune og nybagte berliner.


Opskrift til 20 stk.

Køkkentid
40 min.

Ventetid
1 t. & 30 min.

Ingredienser

500 g Finax Kage Hvedemel
100 g smør
50 g gær
1 stk æg
2 tsk. sukker
1 tsk. salt
2 dl sødmælk

Vurder denne opskrift


Del

Print

Fremgangsmåde

  1. Mælken lunes, gæren opløses i mælken.
  2. Mel og de øvrige ingredienser æltes sammen til en ensartet dej.
  3. Dejen deles i 20 lige store stykker.
  4. Formes som en bolle, hviler i 10 minutter tildækket.
  5. Bollerne trykkes flade, ca. 8 cm. i diameter.
  6. En tsk. marmelade lægges på.
  7. Dejstykkerne lukkes godt omkring marmeladen.
  8. Sættes til hævning et lunt sted tildækket, hæves til dobbelt størrelse. ca. 60 minutter.
  9. Koges i olie (180°C) ca. 4 minutter på hver side.
  10. Lad dem dryppe af på et fedtsugende papir.
  11. Vendes i sukker, mens de er lune.
Finax skifter navn til Valsemøllen
Se historien her