Amarena kirsebæris med cookie dough

Amarena kirsebæris med cookie dough. Denne helt uimodståelige is der ikke bare er pyntet med cookies den har også cookie dough i selve isen. Julens amarena kirsebær kan ikke blot bruges til risalamande, de kan også bruges til at lave lækker is.

Når julen bugner af Amarena kirsebærsovs er denne kirsebæris en lækker og anderledes is at servere. Om man skal have gæster eller blot skal forkæles i de travle julemdr.


Opskrift til 4-6 personer

Køkkentid
40 min.

Ventetid
5 t.

Ingredienser

Cookie Dough
120 g Finax Kage Hvedemel
70 g blødt smør
50 g mørkt rørsukker (evt. lyst)
60 g brun farin
1 past. æg
1 nip havsalt
100 g GOLD chokolade (karamelliseret hvid chokolade)

Amarena kirsebær is
1 vaniljestang
1 dl lyst rørsukker
2 spsk. stødt kanel
6 past. æggeblommer
3 dl piskefløde
3 spsk. amarena kirsebærsovs
10-15 hele amarena kirsebær

Vurder denne opskrift


Del

Print

Fremgangsmåde

Cookie Dough

  1. Rist melet af i oven ved 150 grader varmluft i 5-10 minutter. Lad det køle.
  2. Pisk smør, rørsukker og brun farin til en luftig masse.
  3. Tilsæt ægget, og vend melet og salt i dejen.
  4. Hak chokoladen fint og vend den i dejen.
  5. Stil dejen på køl i mindst 1 time.
  6. Del herefter dejen i to lige store portioner.
  7. Af den ene portion trilles der en masse små kugler, og af den anden portion laves to store cookies.
  8. Bag cookies i ovnen ved 200 (180 varmluft) i ca. 10 minutter. De skal være godt gyldne.
  9. Lad dem køle lidt og knus dem, og brug dem til pynt.

Amarena kirsebæris

  1. Flæk vaniljestangen og skrab vaniljekornene ud og bland det med noget af sukkeret.
  2. Pisk vaniljesukker, sukker og æggeblommer til en luftig og creme æggesnaps (det tager lidt tid omkring 7-10 minutter).
  3. Pisk fløden til flødeskum og vend forsigtigt i æggeblandingen ad 2 omgange.
  4. Vend Amarena kirsebærsovs og cookie dough kuglerne i issen og hæld issen op i en form (7 x 25 cm).
  5. Stil issen på frost i 3-4 timer eller til den skal bruges.
  6. Pynt issen af med Amarena kirsebær og knuste bagte cookies og evt. lidt røde skovsyre.

Udviklet af  Ditte Julie – passioneret kagenørd, kagebogsforfatter, kageskribent og fuldtidsblogger.

Finax skifter navn til Valsemøllen
Se historien her