Fiber eller fuldkorn?

21. oktober - 2015

Kostfibre eller fuldkorn?

Tidligere anbefalede eksperterne, at man skulle indtage fødevarer med mange kostfibre. Det gælder stadig. Og hvis man spiser fuldkornsprodukter, vil indtaget af kostfibre automatisk være højt. Fuldkorn omfatter hele kornet og dermed også de formalede skaldele fra den ydre del af kornet (skallen), som kostfibrene kommer fra.

Kostfibre er sunde for maven

Fibrene er sunde, fordi de ikke nedbrydes i maven og tarmen. Mens næsten alle næringsstofferne bliver optaget i kroppen, bliver fibrene tilbage i tarmen. Det er vigtigt, fordi det giver tarmen noget at arbejde med. Fibrene gør, at din mave fungerer optimalt og samtidig hjælper fibrene med at transportere overskuds- og affaldsstoffer ud af din krop.

Fibre hjælper dig af med fedtet

Fibrene optager fedt og fører det ud af kroppen. Der er forskel på, hvor effektive fibre er til at absorbere fedtet, men rugfibre er f.eks. virkelig effektive. Kostfibrene giver desuden en lang mæthedsfornemmelse. De opløses ikke i maven men optager væske og fedt og svulmer op- og øger derved din mæthedsfornemmelse.

Når du spiser brød med et højt indhold af kostfibre, er det derfor nemmere at holde den slanke linie.

Del

Print