Stenalderbrød

Stenalderbrød behøver hverken mel, æltning eller hævning. Til gengæld er det fyldt med masser af lækre frø, kerner og nødder, der mætter og giver brødet en konsistens der minder om rugbrød.

Vores stenalderbrød er nemt at bage, og så er det fyldt med masser af kerner, frø og nødder og helt uden gluten. Hvad end du følger stenalderdiæt eller ej, smager brødet skønt med pålæg eller bare som det er. Stenalderbrødet er nemmere at bage end meget andet glutenfrit brød, så det er bare at gå i gang. Du kan også sagtens spise brødet som tilbehør til aftensmaden, eller spise en skive som snack efter træningen. Er der brød til overs, kan det også sagtens fryses. Så er der altid lækkert stenalderbrød klar.

Se opskrift
Stenalderbrød

Køkkentid
15 min.

Ventetid
1 time


Se ingredienser og vejledning i bredformat

Vurder denne opskrift


| af Stenalderbrød: 4 ud af 5 baseret på 12 anmeldelser

Opskrift

1 brød

100 g Valsemøllen Økologiske Hørfrø

100 g Valsemøllen Økologiske Græskarkerner

100 g Valsemøllen Økologiske Sesamfrø

100 g Valsemøllen Økologiske Solsikkekerner

100 g mandler

100 g hasselnødder

5 æg

1 dl raps olie

2 tsk. salt

Sådan gør du

  1. Bland alle ingredienserne i en skål.
  2. Kom massen i en smurt rugbrødsform.
  3. Bag brødet 1 time ved 160 °C (forvarmet ovn).
  4. Vent med at skære stenalderbrødet ud til det er kølet af.

Et godt tip: Stenalderbrødet er uden gluten og mætter godt. Leder du efter andre gode alternativer til et groft, glutenfrit brød, har vi lavet et chiagrovbrød ala rugbrød. Ellers kan du prøve vores glutenfri proteinboller, der minder om en sund udgave af bananmuffins. Ellers kan su blive inspireret i vores glutenfri bageunivers, hvor der er masser af glutenfri opskrifter.