Småkager med ingefær og pistaciekaramel

Vi elsker jul og spændende julesmåkager. Prøv disse velsmagende småkager med ingefær og pistaciekaramel.

Hvis du gerne vil overraske familie og venner med spændende og lækre julesmåkager, så skal du give dig i kast med disse velsmagende småkager med ingefær og pistaciekaramel. Ditte Julie har udviklet småkagerne, og de er bagt med Kage hvedemel der giver dine småkager den perfekte sprødhed. Læs mere om Kage Hvedemel her.


Opskrift til 20 stk.

Køkkentid
45 min

Ventetid
1 1/2 time

Ingredienser

1 tsk. stødt ingefær
200 g Finax Kage Hvedemel
75 g flormelis
100 g blødt smør
2 æggeblommer

Pistaciekaramel
65 g pistacienødder
35 g lyst rørsukker
1 tsk. honning
20 ml piskefløde
20 g smør

Del

Print

Fremgangsmåde

  1. Sigt ingefær, Kage Hvedemel og flormelis ned i en stor skål og ælt smørret ind i melet.
  2. Tilsæt æggeblommer og ælt dejen til den samler sig.
  3. Kom småkagedejen i en pose og læg den på køl i 30-60 minutter.
  4. Kom lyst rørsukker, honning, fløde og smør i en gryde. Kog det ind til det har en temperatur på 120 grader.
  5. Pistaciekaramel: Hak pistacienødderne mellemfint og vende dem i karamelmassen. Lad det stå på bordet og køle en smule.
  6. Udrul dejen i lidt mel på køkkenbordet, og udstik småkager med en rund udstikker (6 cm i diameter – gerne med en lille bølgekant). Placer dem på en bageplade beklædt med bagepapir og læg en lille kugle af pistaciekaramel i midten af småkagen. Bag dem ved 200°C (185°C varmluft) i 8-12 minutter.
  7. Lad dem køle af på en rist.

Finax Kage Hvedemel er lavet af dansk vinterhvede, der har et lavere indhold af gluten end almindelig hvedemel til fx brød. Finax Kage Hvedemel gør dit bagværk ekstra luftigt og saftigt, samt giver dine småkager og tærtebunde det rette knæk. Har du ikke Finax Kage Hvedemel, kan du udskifte med en almindelig hvedemel.