Rarbarbertaerte

Rabarbertærte med quinoa og saltet marengs

Lækker rabarbertærte med quinoa og saltet marengs udviklet af Ditte Julie Jensen - den store bagedyst 2015


Opskrift til Ca. 6-8 personer

Køkkentid
1 time

Ventetid
55 min.

Ingredienser

Bagte rabarber:

300 g rabarber
150 g lyst rørsukker
1/2 god vaniljestang
1/2 økologisk citron, saft og skal

Tærtedej:

100 g Finax økologiske quinoa
3 dl vand
1 god vaniljestang
150 g lyst rørsukker
2 æg, str. M/L
0,75 dl rapsolie
110 g Finax hvedemel
1 tsk bagepulver
25 g smør, smeltet
50 g rå marcipan, revet
1/2 tsk salt

Saltet marengs.

4 past. æggehvider (180 g)
360 g hvidt sukker
En knivspids salt

Del

Print

Bagte rabarber:

  • Rens rabarberne og skær dem ud i små stykker (ca. 2 cm stykker)
  • Flæk vaniljestangen på den lange led og skrab nænsomt kornene ud. Mas kornene sammen med en smule af sukkeret.
  • Kom rabarberstykkerne, vaniljesukker, den tomme vaniljestang, sukker, fint revet citronskal og citronsaft op i en lille fad, og bag rabarberne ved 160 grader i 15-20 min.
  • Fjern vaniljestangen, og lad de bagte rabarber  køle lidt af imens du forbereder tærtedelen.

Tærtedej:

  • Kom quinoa og vand op i en gryde og kog quinoa til de bliver glasagtige – ca. 10-15 min. Hæld overskydende vand fra. Lad dem køle lidt.
  • Flæk vaniljestangen på den lange led og skrab nænsomt kornene ud. Mas kornene sammen med en smule af sukkeret.
  • Pisk vaniljesukker, sukker og æg lyst og luftigt og pisk herefter rapsolie i.
  • Sigt hvedemel og bagepulver i æggesnapsen.
  • Smelt smørret og brun det en smule. Vend det forsigtigt i dejen og tilsæt revet marcipan og salt.
  • Hæld dejen op i en smurt tærteform. Placer de bagte rabarberstykker i dejen og pres dem lidt ned i dejen.
  • Bag rabarbertærten ved 180 grader varmluft i 45-50 min.
  • Lad tærten køle lidt af inden du sprøjter saltet marengs på.

Saltet Marengs:

  • Smelt sukker og æggehvider over et vandbad til sukkeret er opløst.
  • Kom det i røremaskine, og pisk nu massen helt kold
  • Tilsæt lidt salt, og pisk den glat og lækker (smag den til, så den er saltet nok – tilsæt evt. lidt mere salt).
  • Kom marengsen op i en sprøjtepose med en stjernetyl (evt. M1 Wilton) og lav et gitterlåg af marengs. Se Ditte Julies Jensen’s video på metoden her
  • Bag rabarbertærten i ovnen ved grill (ca. 245 grader) i 3-5 min.
  • Hold øje med din tærte hele tiden.
  • Dekorer tærten som du ønsker det.

Besøg Ditte Julie på hendes blog: dittejuliejensen.dk