Pølsehorn med fuldkorn og sesam

Lækre og nemme små pølsehorn med fuldkorn, der er perfekte til ungernes madpakke. Bagt med hvid hvede, der lidt skjuler den grove stuktur.

Hvem elsker ikke et saftigt pølsehorn? Disse pølsehorn med fuldkorn og sesam smager skønt og er nemme at bage. Tag børnene med i køkkenet, når der skal bages snacks til madpakken eller picnicturen. De små horn er nemme at have med på farten, og er elsket af både store og små. Fuldkornene er med til at holde mætheden i længere tid.

Se opskrift
pølsehorn med fuldkorn

Køkkentid
40 min.

Ventetid
40 min.


Se ingredienser og vejledning i bredformat

Vurder denne opskrift



Opskrift

til 16 små pølsehorn

Dej
2½ dl lunkent vand (ca. 30˚C)
25 g gær
2-3 spsk. olie
½ tsk. groft salt
200 g Valsemøllen Hvedemel (ca.  dl)
175 g Valsemøllen Hvid Hvedemel  (ca. 3 dl)

Fyld
16 tsk. ketchup
16 små eller 8 almindelige pølser
1 æg til pensling
Lidt sesam til pynt

Sådan gør du

  1. Opløs gæren i vandet.
  2. Tilsæt de øvrige ingredienser, og rør sammen.
  3. Ælt dejen godt ved middelhastighed på røremaskine i ca. 12 min., til dejen er glat og elastisk.
  4. Del dejen i 2 lige store stykker. Form de 2 stykker dej lidt runde og lad dem hvile i 5-10 minutter tildækket med fugtig viskestykke.
  5. Rul eller tryk dejen ud til en cirkel på ca. 30 cm i diameter.
  6. Del hvert dejstykke i 8 slices, og halver de 8 pølser, så du har 16 stykker. Kom lidt ketchup på den del, der er bredest, og læg en pølse på.
  7. Pak pølsen ind ved at rulle dejen sammen. Læg pølsehornene på bageplade med bagepapir, og lad dem efterhæve tildækket i 30 minutter.
  8. Pensl pølsehornene med vand eller æg og drys med sesam
  9. Bag dem ved 230˚C (varmluft 210°C) i ca. 10 minutter.

Et godt tip: Hvis du vil spare tid, kan du bruge Valsemøllen Grovbolle Blanding. Den er fuldkornsmærket og nøglehulsmærket, og er også perfekt som dej til grove pølsehorn.