Ølandsboller

Lækre ølandsboller lavet på dansk ølandshvede, gode til både hverdag og fest.

Luftige bløde ølandsboller lavet på dansk mel, er noget der virkelig kan få Marias madglade hjerte til at banke højt. Maria Vestergaard har tryllet i køkkenet og udviklet disse lækre og indbydende ølandsboller. Perfekte når man vil servere hjemmebag for sin familie eller sine gæster. I denne opskrift på ølandsboller er der både ølandshvedemel og speltmel, som bidrager med god smag til de hjemmebagte boller.


Opskrift til 12 ølandsboller

Køkkentid
30 min.

Ventetid
1 t 45 min.

Ingredienser

25 g gær
2,5dl lunken vand
1/2 tsk. salt
1 dl. Yoghurt naturel
1 spsk. honning
150 g Finax speltmel
300g Finax ølandshvedemel
Æg til pensling
Pynt Finax økologiske quinoa

Del

Print


Fremgangsmåde:

  1. Opløs gæren i vandet og tilsæt salt, yoghurt naturel og honning.
  2. Kom herefter speltmel i og rør dejen godt igennem.
  3. Tilsæt ølandshvedemel lidt ad gangen, og ælt dejen godt igennem.
  4. Lad dejen hæve lunt og tildækket i ca. 60 minutter.
  5. Form bollerne og placer dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Læg et klæde over, og lad dem hæve yderligere 30 minutter.
  6. Pensl bollerne med et sammenpisket æg og drys med quinoa, eller andre frø eller kerner.
  7. Bag dem i en forvarmet ovn ved 225 °C varmluft, i ca. 12-15 minutter.

Opskriften er udviklet af  Madblogger Maria Vestergaard. Få mere inspiration på hendes blog mariavestergaard.dk