Moussekage

Moussekage med havre, lime og mynte

En lækker og frisk forårskage, med limemousse på bund af havrekage og et strejf af mynte. Perfekt til forårets fester.

Kalenderen siger forår, sneen er smeltet, solen skinner og fuglene synger – perfekt til at lave en forårskage.  Ditte Julie Jensen  har været i køkkenet og lavet denne fantastiske moussekage med lime og mynte og på bund af en havrekage. En rigtig lækker og frisk kage der er ideel til foråret fester.


Opskrift til 12 personer

Køkkentid
2 timer

Ventetid
Bagetid 25 min og stå på køl natten over

Ingredienser

Bund:
1 vaniljestang
90 g sukker
75 g blødt smør
2 æg, str. M/L
50 g Finax Havregryn
90 g Finax hvedemel
1,5 tsk bagepulver
1/2 dl piskefløde

Limemousse:
4 blade husblas
4 økologiske lime
100 g lyst rørsukker
20-25 blade mynte
0,5 dl hyldeblomstsaft
1 dl creme fraiche, 18 %
4 dl piskefløde

Pynt:
100 g hvid chokolade
lidt sølvstøv
mynteblade

Del

Print

Fremgangsmåde:

Bund:

  1. Flæk vaniljestangen på den lange led og skrab nænsomt vaniljekornene ud og bland dem med lidt af sukkeret.
  2. Pisk vaniljesukker, sukker og smør lyst og luftigt. Tilsæt æggene og pisk æggene godt ind i smørcremen. Vend forsigtigt havregryn i dejen.
  3. Sigt mel og bagepulver i dejen, og vend det sammen med fløden.
  4. Hæld dejen op i en springform (20 cm i diameter) beklædt med bagepapir i bunden. Bag havrekagen ved 190 grader varmluft i ca. 20-25 min.
  5. Lad havrekagen køle af i formen.

Limemousse:

  1. Udblød husblas i rigeligt koldt vand i 10 min.
  2. Riv skallen fint fra limefrugterne, og kom limeskal, sukker og mynteblade op i en morter og mort det godt.
  3. Pres saften ud af limefrugterne og kom saften op i en gryde sammen med lime-myntesukkeret og hyldeblomstsaft. Lad det småsimre i 5 min. – til sukkeret er opløst. Sigt sukkerlagen igennem en fintmasket sigte og et klæde.
  4. Rør den udblødte husblassen ud i sukkerlagen. Lad den svale kort og rør creme fraiche i lagen.
  5. Pisk fløden til en let flødeskum og vend den forsigtigt sammen med sukkerlagen.
  6. Fordel lidt af moussen i nogle halvkugleforme af silikone (3 cm og 5 cm i diameter).
  7. Stil moussebomberne på frost i mindst 2-3 timer eller gerne natten over.

  1. Befri havrekagen fra formen og placer den på et kagefad.
  2. Placer en kagering (21-22 cm i diameter) omkring kagen og læg kageplast ned langs siden (der skal være knap 1 cm hele vejen rund mellem kagen og kagering.
  3. Hæld limemousse ned langs kanten og henover kagen. Giv kagen nogle lette bank og glat overfladen. Stil kagen på køl i mindst 3 timer eller gerne natten over.

Pynt:

  1. Blend chokoladen i en mini hakker og tilsæt sølvstøv.
  2. Befri kagen fra formen og kageplast.
  3. Befri moussebomberne fra formene og placer dem ovenpå på kagen.
  4. Blend chokoladen og vend det sammen med lidt sølvstøv.
  5. Dekorer med chokoladekrymmel og mynteblade.

forårskage

Opskriften er udviklet af  Ditte Julie jensen – fra den store bagedyst 2015. Få mere inspiration på hendes blog: dittejuliejensen.dk