Makronsnitter med havtorn og blommer

Vil du imponere familien, dine gæster eller kollegaer? Så skal du give dig i kast med Ditte Julie Jensens super lækre makronsnitter med havtorn og blommer.

Kombinationen af makron, havtorn og blommer giver en sød og syrlig himmelsk mundfuld. Ditte Julie Jensen har endnu engang tryllet i køkkenet og udviklet denne opskrift, på kage hvedemel.


Opskrift til 12-15 stk

Køkkentid
1 t og 30 min.

Ventetid
1 time

Ingredienser

Havtornskompot 
1 vaniljestang
200 g lyst rørsukker
200 g havtorn

Bunden
125 g flormelis
225 g FINAX, Kage Hvedemel
1 tsk. bagepulver
1 tsk. vaniljesukker
125 g smør, blødt
3 æggeblommer

Fyld
2 modne blommer

Makronmasse
250 g flormelis
150 g ren rå marcipan
90 g æggehvider

Pynt
50 g god mælkechokolade
spiselige blomster (kan undlades)
frysetørrede havtorn (kan undlades)

Del

Print

Havtornskompot

  1. Flæk vaniljestangen på den lange led og skrab nænsomt vaniljekornene ud med en lille kniv. Mas vaniljekornene sammen med lidt af sukkeret.
  2. Kom den tomme vaniljestang, vaniljesukker, sukker og havtorn op i en gryde. Bring det i kog og lad det herefter simre i 10-15 min. Det skal være kogt helt ind til en lille sirup.
  3. Fisk vaniljestangen op og lad kompotten køle af.

Bunden

  1. Smuldr flormelis, mel, bagepulver, vaniljesukker og smør sammen.
  2. Samle dejen med æggeblommerne.
  3. Beklæd en bradepandeform (ca. 15 cm x 30 cm) med bagepapir, og pres dejen ud i formen.
  4. Bag den i en forvarmet ovn på 175°C varmluft i ca. 12 min.

Fyld

  1. Skær blommerne ud i tynde skiver, og placer dem ovenpå bunden.
  2. Hæld forsigtigt havtornskompotten ud over blommerne og fordel massen godt på hele bunden.

Makronmasse

  1. Ælt det hele sammen, vær omhyggeligt, inden tilsætningen af marcipanklumper.
  2. Hæld/smør meget forsigtigt makronmassen udover fyldet.
  3. Sæt kagen tilbage i ovnen, men nu på 200 grader varmluft i ca. 20-25 min.
  4. Befri makronkagen fra formen og skær 12-15 ens makronsnitter.

Pynt

  1. Smelt chokoladen og dekorer makronsnitterne med chokolade blomsterblade og frysetørrede havtorn.