Glutenfri havre- & gulerodsboller

Nem opskrift på bløde og saftige boller - en gave til alle glutenfri bagere.


Opskrift til 15 boller

Køkkentid
40 min.

Ventetid
1 t 15 min.

Ingredienser

  • 5 dl vand, fingervarmt
  • 50 g gær eller 17 g tørgær
  • 2 spsk. rapsolie
  • 2-3 tsk. salt
  • 1 spsk. Psyllium
  • 1 spsk. sirup
  • 1 dl kvark
  • 1-2 dl revet gulerod
  • 2 dl glutenfri havregryn
  • 500 g (ca. 8 dl) Finax Glutenfri Melmix
  • Solsikkekerner og græskarkerner til drys

Del

Print

  1. Opløs gæren i vandet. Tilsæt Psyllium og lad blandingen trække i 10 min.
  2. Tilsæt resten af ingredienserne (gem lidt melmix til at drysse på bordet) og ælt i en røremaskine eller med hænderne i ca. 5 min.
  3. Lad dejen hvile i skålen i ca. 10 min., dækket med et viskestykke.
  4. Strø lidt melmix på bordet. Form dejen til en pølse – 8-10 cm i diameter. Del pølsen i 15 stykker og form dem til boller.
  5. Læg bollerne på en bageplade med bagepapir, dæk med et viskestykke og lad dem efterhæve i ca. 40 min.
  6. Pensl med sammenpisket æg og drys med havregryn eller frø.
  7. Bages midt i ovnen ved 225º i ca. 15 min.