Fragilité med solbærsorbet og vaniljeflødeis

En skøn dessert til alle der elsker is. Fragilité med solbærsorbet og vaniljeflødeis kan også bruges som en dejlig afslutning på en god middag. den skønne kombination af det søde og friske kan live alle op.

Fragilité med solbærsorbet og vaniljeflødeis er bagt på Kage Hvedemel der sikre at du får en lækker bund til din roulade, da Kage Hvedemel er perfekt til bagværk der bages med bagepulver.


Opskrift til 8-10 personer

Køkkentid
1 time

Ventetid
1 t. 45 min.

Ingredienser

  • 4 æggehvider
  • 150 g sukker
  • ½ tsk. Eddike
  • 50 g hasselnødflager
  • 200 g marzipan
  • 2 spsk. Finax Kage hvedemel
  • 1 liter vaniljeflødeis
  • ½ liter pakke sorbet is, gerne solbær

Del

Print

Fremgangsmåde

  • Pisk æggehviderne stive.
  • Pisk sukkeret i lidt ad gangen og til sidst eddiken. Pisk til det er helt stift.
  • Riv marcipanen i massen, tilsæt mel og vend det hurtigt sammen.
  • Bred massen ud på en bageplade med bagepapir ca. 22 x 30 cm. Og drys med hasselnødflager.
  • Bag rouladen i ca. 35-45 minutter ved 135°C. (Varmluft 125°C)
  • Vend den over på et nyt stykke sukkerdrysset bagepapir og træk det andet af. Afkøl kagen.
  • Træk et stort stykke film ud, og placer kagen med bagepapir oven på.
  • Lad isene tø en smule op.
  • Fordel vaniljeflødeisen på rouladen, brug evt. dine hænder med plastiskhandsker på. Fordel herefter solbærsorbeten i klatter og brug hænderne til at gøre overfladen jævn.
  • Rul rouladen sammen, og luk filmen godt om. Kom rouladen i fryseren.
  • anret på tallerkener med frisk frugt og coulis.
  • Tip! Skær rouladen i 5 stykker, og skær de 5 stykker på tværs. Så får man et flot finish ala et tårn.