Fastelavnsboller med fuldkorn, remonce og vaniljecreme

Fastelavnsboller med creme og remonce. Findes der noget bedre? Det bliver ikke en ordentlig fastelavn uden lækre fastelavnsboller pyntet med festlig glasur.

Vi elsker fastelavnsboller, og særligt den gamle klassiker med remonce og creme! Denne opskrift er en fantastisk børnevenlig fastelavnsbolle. Den har dog det tvist, at er bagt med hvedemel med fuldkorn. Velbekomme!

Se opskrift

Køkkentid
45 min

Ventetid
2 t 20 min


Se ingredienser og vejledning i bredformat

Vurder denne opskrift


| af Fastelavnsboller med fuldkorn, remonce og vaniljecreme: 4 ud af 5 baseret på 4 anmeldelser

Opskrift

12 boller

140 ml sødmælk
30 g gær
1 stort æg
20 g lyst rørsukker
90 g smør
300 g Valsemøllen hvedemel med fuldkorn (du kan også bruge alm. hvedemel)
1 knvspids salt
1 æg til pensling

Vaniljecreme
1 vaniljestang
15 g lyst rørsukker
1 stort æg
2 spsk. maizena
2,5 dl sødmælk

Remonce
70 g lyst rørsukker
70 g ren rå marcipan
70 g blødt smør

Glasur
150 g flormelis
30-40 g past. æggehvider
pastafarver

Brugt i opskriften

Sådan gør du

Boller

  1. Lun mælken og opløs gæren i mælken. Rør ægget og sukker i mælkeblandningen.
  2. Smelt smørret og rør det i og sigt mel og salt i, og ælt dejen godt sammen.
  3. Dæk dejen med et viskestykke og lad den hæve 1 time et lunt sted.

Vaniljecreme

  1. Flæk vaniljestangen på den lange led og skrab nænsomt kornene ud. Mas kornene sammen med en smule af sukkeret.
  2. Rør æg, vaniljesukker, sukker, maizena og 1 dl sødmælk godt sammen.
  3. Varm resten af mælken op til lige under kogepunktet og bland den med æggeblandingen.
  4. Hæld massen tilbage i gryden og opvarm, imens du konstant pisker til cremen tykner.
  5. Tag cremen af varmen og lad cremen køle helt af.

Remonce

  1. Ælt sukker, marcipan og smør sammen til remonce

Fastelavsboller med remonce

  1. Rul dejen ud på et meldrysset bord til en 0,5 cm tykkelse. Skær 12 ens stykker.
  2. På hvert stykke lægges en spsk. vaniljecreme, en spsk. remonce og en tsk. abrikossylt og ca. 3-4 mælkechokolade knapper.
  3. Fold hvert hjørne ind over fyldet og saml firkanten til en bolle, så fyldet ikke løber ud.
  4. Vend bollerne, så samlingen vender ned og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
  5. Lad dem efterhæve til dobbelt størrelse ca. 30-60 minutter.
  6. Pensl dem med et sammenpisket æg og bag bollerne ved 220°C (varmluft 200°C) i 15-17 minutter.
  7. Lad dem køle af på en bagerist.

Glasur

  1. Pisk flormelis og æggehvider sammen til en sej glasur.
  2. Smør glasur ud på bollerne, og afsæt en masse forskellige farver pastafarve og træk et mønster med en madtandstik.