Energibar med chiafrø

Lav nemt din egen energibar. Perfekt til en hurtig snack, et nemt træningsmåltid eller en godbid efter den lange løbetur.


Opskrift til ca. 25 små energibar

Køkkentid
25 min.

Ventetid
1 time

Ingredienser

  • 20 stk. tørrede dadler
  • 5 stk. tørrede abrikoser
  • Ca. ½ dl vand
  • 2 spsk. god kakaopulver
  • 50 g kokos og lidt til drys
  • 50 g havregryn
  • 50 g hakkede mandler
  • 45 g Finax økologiske Chiafrø (1/4 pose)

Del

Print

  1. Blend dadler, abrikoser og vand til en fin masse.
  2. Rør massen sammen med de øvrige ingredienser i en røremaskine eller ælt i skål med hånden.
  3. Fordel massen i et fad beklædt med bagepapir, og pres massen ud til ca. 1 cm. tykkelse.
  4. Glat overfladen og drys med kokos.
  5. Stilles på køl i ca. 1 time. Skær massen ud i små barer.
  6. Opbevar dem på køl, de kan med fordel pakkes ind i madpapir så de er klar til den lille sult