Efterårskage med blommer

Den perfekte efterårs the-kage. Eller, i virkeligheden, bare den perfekte efetrårskage med et syrligt tvist fra blommer. En virkelig nem, lækker og saftig kage der er værd at prøve.

Søde, saftige blommer er skønne at spise, lige som de er, men prøv også at bruge dem i denne skønne blommekage med vanilje og kanel udviklet af dygtige Ditte Julie.


Opskrift til 8-10 personer

Køkkentid
30 min.

Ventetid
45 min.

Ingredienser

1 god vaniljestang
200 g lyst rørsukker
200 g blødt smør
2 æg, str. M/L, stuetemperatur
1,5 dl sødmælk
1 appelsin, saften
200 g Finax Dansk hvedemel eller Finax kage hvedemel
130 g Finax hvedemel med fuldkorn (kan erstattes med almindeligt hvedemel)
2 tsk bagepulver
1 tsk kanel
100 g god hvid chokolade
4 faste blommer
2 dl creme fraiche, 18 %
evt. lidt flormelis

Del

Print

Fremgangsmåde:

  1. Flæk vaniljestangen på den lange led og skrab nænsomt vaniljekornene ud, og mas dem sammen med lidt af sukkeret.
  2. Pisk vaniljesukker, sukker og smør længe til det er hvidt og luftigt.
  3. Tilsæt et æg ad gangen og pisk grundigt efter hvert æg.
  4. Rør mælk og appelsinsaft i.
  5. Bland hvedemel, bagepulver og kanel og sigt det ned i dejen.
  6. Tilsæt grofthakket chokolade og rør dejen godt sammen.
  7. Fordel dejen i en springform (ca. 23 cm i diameter) beklædt med bagepapir i bunden.
  8. Rengør blommerne og skær dem i mindre både. Fordel blommebådene ovenpå dejen i et flot mønster og tryk dem let ned i dejen.
  9. Bag kagen ved 195 °C (175 °C varmluft) i ca. 45 minutter til den er gylden og der ikke længere hænger dej ved, hvis du stikker ned i midten med en lille skarp kniv.
  10. Køl kagen helt af, inden den befries fra formen.

Server kagen med lidt creme fraiche, eller evt. lidt vaniljeis/flødeskum. Ønsker du en sød creme fraiche, kan den røres op med lidt flormelis eller du kan drysse kagens top med lidt flormelis.

Finax Kage Hvedemel er lavet af dansk vinterhvede, der har et lavere indhold af gluten end almindelig hvedemel til fx brød. Finax Kage Hvedemel gør dit bagværk ekstra luftigt og saftigt, samt giver dine småkager og tærtebunde det rette knæk. Har du ikke Finax Kage Hvedemel, kan du godt udskifte med en almindelig hvedemel.

Opskriften er udviklet af  Ditte Julie – fra den store bagedyst 2015. Få mere inspiration på hendes blog: dittejulie.dk