Chiagrovbrød ala Rugbrød – Glutenfri

Dette Glutenfri grovbrød med chiafrø er spækket med frø og kerner og har en smag og struktur der nærmer sig rugbrød.

Anja Isabell Pedersen har selv en datter med cøliaki, og derfor har hun stor erfaring med at lave glutenfri opskrifter. dette lækre chiagrovbrød er hendes version af rugbrød og er lavet på en masse frø og kerner.


Opskrift til 1 brød

Køkkentid
30

Ventetid
8 timer

Ingredienser

2 dl. Finax Økologiske Frø & kerner (fx en blanding af sesamfrø, hørfrø og solsikkekerner)
½ dl. Finax Økologisk Qunioa
3 dl. Kogende vand

3 dl. Kold vand
20 g gær
50 g chiafrø + noget til at drysse i bunden af formen og ovenpå brødet
2 spsk. Mørk sirup
2 spsk. Raps olie
1 spsk. Salt
1 spsk. kulør (hvis i ønsker det mørk)
100 g fuldkorns rismel
250 g Finax Grov Melmix (GRØN)

Del

Print

Fremgangsmåde:

1. Frø og kerner overhældes med 3 dl. kogende vand. Lad det trække en time.
2. Opløs gæren i 3 dl. kold vand. Tilsæt derefter frø/kerneblandingen.
3. Tilsæt chiafrø, sirup, olie, salt og fuldkorns rismel og bland det godt.
4. Tilsæt herefter Grøn Finax lidt efter lidt. Ælt i 5-10 minutter med hænderne eller i en røremaskine ved mellemste hastighed.
5. Spray en rugbrødsform med olie og drys med chiafrø i bunden – kom derefter dejen i formen.
6. Giv dejen en ensartet overflade og drys derefter med chiafrø.
7. lad dejen hæve i formen i mindst 6 timer.
8. Bages ved 170 grader i ca. 40 minutter.