burgerboller

Brioche burgerboller

Lækre luksus burgerboller med god smag. Lav nemt dine egne luftige og bløde brioche burgerboller og fyld dem med alt hvad hjertet begærer.

Giv dig i kast med at bage dine egne luksus burgerboller, og overrask venner og familie. Brioche burgerboller er bagt med smør, og det giver dem en ekstra god smag og en blød bolle.


Opskrift til 20 burgerboller

Køkkentid
30 min.

Ventetid
1 time

Ingredienser

  • 75 g gær
  • 3 dl. lunken mælk
  • 8 æg
  • 500 g blødt smør
  • 100 g sukker
  • 1½ tsk. salt
  • 1100 g Finax hvedemel

Del

Print

Fremgangsmåde:

  • Lun mælken og opløs gær i den lunkne mælk.
  • Tilsæt æg, blødt smør, sukker og salt.
  • Kom mel i lidt ad gangen og ælt dejen godt igennem til dejen er blank og lind, hold evt. lidt af melet tilbage.
  • Lad dejen hæve tildækket i 30 minutter et lunt sted.
  • Del dejen i 20 lige store stykker, form dem til boller, og sæt bollerne på en bageplade med bagepapir.
  • Tryk bollerne flade, så de er 3 cm i højden, og lad dem hæve tildækket et lunt sted i 30 minutter eller til dobbelt størrelse.
  • Pensl bollerne med æggeblomme, og bag bollerne i en forvarmet ovn ved 220 °C (200 °C i varmluftsovn) i ca. 10-14 minutter, eller til bollerne er gyldne.
  • Lad bollerne køle af på en rist.