aeblekage

Æblekage med kanel

Æblekage er en klassiker, der kan spises hele året rundt. Smager fantastisk og er nem at lave.


Opskrift til 1 kage

Køkkentid
30 min.

Ventetid
35 min.

Ingredienser

  • 4 æg
  • 400 g sukker
  • 200 g smør
  • 400 g Finax hvedemel
  • 2 tsk bagepulver
  • 2 spsk vaniljesukker
  • 4 æbler
  • 1½ spsk kanel
  • 4 spsk sukker
  • 50 g hakkede nødder fx. hasselnødder
  • Et ildfastfad/bageform

 

Del

Print

  1. Pisk æg og sukker hvidt og skummende.
  2. Smelt smørret i en gryde ved lav varme, lad det køle lidt af, og rør det i æggemassen.
  3. Bland mel, bagepulver og vaniljesukker, og kom det i dejen.
  4. Rør til dejen er jævn og glat.
  5. Hæld dejen i en smurt bageform.
  6. Skær æblerne i tynde både, og fordel dem i et tæt mønster oven på dejen.
  7. Bland kanel, sukker og hakkede nødder, og drys det over kagen i et jævnt lag.
  8. Bag kagen i en forvarmet ovn ved  180°C (varmluft 160°C). i ca. 35 minutter – tjek med en kødnål el.lign., at den er gennembagt.
  9. Server gerne kagen, mens den endnu er lun, server med vaniljeis, cremefraiche eller græsk yoghurt.

Tip! 
Faste, syrlige æbler giver det bedste resultat, når du bager æblekage. Brug gerne madæbler, for eksempel Belle de boskoop.