Æblekage med æblechips

Overrask familie og venner med denne smukke og smagfulde æblekage

Æblekage er en skøn klassiker, der kan laves på mange forskellige måder. Her får du en skøn opskrift på en æblekage udviklet af Ditte Julie.


Opskrift til Ca. 12 personer

Køkkentid
45 min.

Ventetid
1 t 40 min.

Ingredienser

100 g lyst rørsukker
100 g blødt smør
2 store æg
100 g rå marcipan
150 g Finax Kage Hvedemel
2 tsk. bagepulver
2 æbler, revet med skræl

Æblechips:
1 æble

Pynt:
2 dl piskefløde
Rød skovsyrer

Del

Print

  1. Pisk sukker og smør luftigt. Tilsæt æggene et ad gangen og giv hvert æg lidt røre-tid.
  2. Riv marcipan og vend den i dejen.
  3. Sigt Kage Hvedemel og bagepulver og vend det i dejen.
  4. Riv æblerne med skræl og vend det i dejen.
  5. Hæld dejen op i en springform (22 cm i diameter) beklædt med bagepapir i bunden.
  6. Bag æblekagen i en forvarmet ovn ved 195°C  (175°C  varmluft) i ca. 35-40 minutter. Den skal være færdig bagt i midten, så tjek inden du tager den ud af ovnen.
  7. Lad kagen køle af i formen inden den frigøres ved hjælp af en lille kniv og placeres på et kagefad.
  8. Skær tynde skriver af æblet, og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
  9. Bag dem i ovnen i ca. 1 time ved 120 °C (100 °C  varmluft).
  10. Piske fløden til en sprøjtefast flødeskum og hæld den på en sprøjtepose med en rund glat tylle.
  11. Afsæt tre små perlerækker af flødeskum på den afkølede æblekage og pynt af med æblechips og skovsyrer.

Finax Kage Hvedemel er lavet af dansk vinterhvede, der har et lavere indhold af gluten end almindelig hvedemel til fx brød. Finax Kage Hvedemel gør dit bagværk ekstra luftigt og saftigt, samt giver dine småkager og tærtebunde det rette knæk. Har du ikke Finax Kage Hvedemel, kan du godt udskifte med en almindelig hvedemel.

Opskriften er udviklet af  Ditte Julie jensen – fra den store bagedyst 2015. Få mere inspiration på hendes blog: dittejulie.dk