Produktudvikling og kvalitetskontrol

– med hjerte

Tradition og fornyelse er en naturlig del af Finax, ligeså naturligt som gode råvarer og masser af bageglæde.
Hos Finax værner vi om de traditionelle afgrøder og det gode gammeldags håndværk. Men vi ser også fremad, både for at konstant at forbedre os og tilgodese dine behov som hjemmebager. Derfor er vi konstant på udkig efter nye trends og har en finger på pulsen i forhold til, hvad der rører sig, både ude i verdenen og hjemme hos dig. Det er sådan, vi sikrer vores konstante høje kvalitet – helt enkelt.

NaturAks®

Det helt igennem naturlige valg

NaturAks® er et kvalitetsstempel – fra os til dig.
Mel fra Finax mærket med NaturAks® er nemlig din garanti for, at det er malet af korn, som er høstet og dyrket uden brug af stråforkorter og kontrolleret for nedvisningsmidler. Korn til NaturAks® er korn, der er dyrket uden stråforkorter og brug af nedvisningsmidler Samtidig kontrolleres kornet på marken, hos grovvare-selskabet og ved modtagelsen hos os. Når du køber produkter mærket med NaturAks®, støtter du således en mere bæredygtig produktion til gavn for både mennesker, dyr og naturen.
For mere information og spørgsmål vedrørende NaturAks® henviser vi til naturaks.dk.

Økologi

– et nemt alternativ

Hos Finax vil vi gerne gøre det nemt for dig, der vil have mere økologi i hverdagen. Økologi er nemlig et godt sted at starte, når du vil gøre en forskel for naturen, dig selv og din familie. Derfor tilbyder vi dig en lang række økologiske produkter, som fx Finax økologiske brødblandinger, frø og kerner samt havregryn – kort sagt alt det, du har brug for, når det skal være nemt i hverdagen, uden at du skal gå på kompromis med duften og smagen af friskbagt økologisk brød.