Bageskolen

Bageskolen

Tip no. 012 / Få succes med glutenfrit bagværk

At bage glutenfrit kan være en udfordring, selv for erfarne bagere, da der er stor forskel på almindeligt mel og glutenfrie produkter.


For at lykkes med glutenfri bagning, er det vigtigt at vide, at glutenfrit mel og melblandinger har helt andre bageegenskaber end almindeligt mel. Bland andet pakker det sig lettere sammen, så det er altid bedre at afveje mængden af mel nøjagtigt, fremfor at bruge decilitermål netop for at sikre, at du får det helt rette blandingsforhold.

En anden væsentlig forskel er dejens konsistens. En dej af glutenfrit mel kan, afhængig af opskriften, være løsere end almindelig brøddej. Det indebærer, at man sjældent bruger hænderne, når man bearbejder og bager glutenfri dej, men i stedet bagemaskine, røremaskine eller håndmikser.

Der er dog undtagelser, fx når du bager glutenfrie boller. Her er det vigtigt, at du ikke forsøger at strække og tvinge dejen, men derimod varsomt former den med hænderne. Det er desuden vigtigt hele tiden at bevare dejens fugtighed for at undgå, at bollerne bliver tørre. Et godt tip er at bruge Psyllium, der binder væsken i dejen og gør den formbar og dermed lettere at bearbejde.

Se hvordan du bager glutenfrie boller

Del

Print