Bageskolen

Bageskolen

Tip no. 008 / Bag et godt rugbrød

Rugbrød er allemandsspise i Danmark, vi spiser det til morgenmad, frokost og nogle gange endda også til aftensmad. Der er dog ikke mange, der bager deres rugbrød selv, og det er virkelig en skam, for os rugbrødselskere er der ikke noget bedre end smagen af en skive lunt friskbagt rugbrød. Med et par få tips kan du selv komme i gang med at bage dit eget rugbrød.


Når du laver dit eget rugbrød, skal du, alt efter opskrift, normalt kun bruge fire ingredienser, nemlig rugmel, vand, salt og hævemiddel i form af gær eller surdej. Og masser af tålmodighed. Det tager nemlig tid at lave et godt rugbrød. Bagetiden for rugbrød er ret lang sammenlignet med andre brødformer.

I forhold til hævning skal du modsat være opmærksom på, at din rugbrødsdej ikke hæver for længe. Hvis det sker, kan midten af brødet blive for blød, mens skorpen bliver for hård. For at undgå det, er godt tip at holde øje med din rugbrødsdej, når den hæver. Fyld rugbrødsformen op med godt 1/3 del dej, når den er hævet 2/3 del op, er brødet klar til at blive bagt.

Modsat hvad mange tror, så behøver du ikke surdej for at bage rugbrød. Med surdej tilsætter du syre til dejen, men den syre kan du også tilsætte på andre måder ved fx at bruge kærnemælk eller øl i din dej sammen med gær. Det giver også ekstra smag til det færdigbagte brød.

Vil du prøve at bage dit eget rugbrød?
Så er der masser af inspiration at hente i vores opskriftskartotek. Se fx, hvordan du bager rugbrød med surdej eller prøv én af vores lækre rugbrødsopskrifter uden surdej.

 

Del

Print